Vælg en side

Om FilmFar

FilmFar er et produktionsselskab og kreativt fællesskab. Vi stiftede FilmFar tidligt i 2022 som en motor for egne kreative projekter, men opdagede også hurtigt et brændende ønske om at skabe Danmarks flinkeste filmselskab – og forhåbentlig trække hele branchen i samme retning.

FilmFar består reelt af filmskaberne Anton Juhl, Stefan Christensen, og Nicole Florentz, der roterer mellem forskellige funktioner fra projekt til projekt, alt efter hvor vores individuelle styrker ligger (læs mere om os her.)

Derudover er FilmFar også alt det fantastiske crew og de dygtige skuespillere vi allerede har arbejdet med på vores første produktion, Efter Festen, der i skrivende stund er i postproduktion. Uden dem er FilmFar ingenting.

Bevæbnet med et hold af dygtige, engagerede mennesker, og vores dogmer om flinkhed og fælles filmmageri, træder vi ind i filmverdenen med en brændende passion for det skøre, det skæve, det fantasifulde, og de ting, vi har til fælles.

FilmFar bor på Fyn og forsøger som udgangspunkt at bruge både cast, crew og locations fra den fantastiske ø.